Kristus som antihelt - E-bog
Som man råber i skoven, får man svar. Svarer kristendommen overhovedet, når vi i dag spørger til livets grundvilkår?
Det moderne menneske spørger ikke, om det bliver frelst eller går fortabt. Vi spørger: Mon der er noget bagefter?
E-bog
Denne E-bog kan kun læses med en E-bogslæser evt. via Adobe Digital Editions.
Download programmet her
Kristus som antihelt er en læsning af Jesus af Nazaret, hvor alle lag af historie, kultur, tradition, politik, magtbegær og kontekstafsmitning er skrællet væk. En af teserne i bogen lyder, at kirkehistoriens største fejl var at gøre Jesus til en helt. Jakob Brønnum finder antihelten frem igen og prøver at arbejde sig frem til, hvordan vi kan udlede nogle relevante svar på tilværelsens grundvilkår, som det moderne menneske kan have glæde af. Som samtalepartnere i den bevægelse benytter han bl.a. Paul Auster, Camus og Kierkegaard, ligesom en analyse af Gilgamesh-eposset, belyser læsningen.
Af bogen
"Det antikke menneske var stærkt optaget af, hvad der skete efter døden. Hvis det moderne menneske tænker i den retning, er det mere optaget af, om der overhovedet sker noget. Derfor er det eksistentielle spørgsmål, som evangeliet skal svare på, hvis det skal kunne bruges til noget, et andet i dag end dengang, det blev nedfældet."
OM FORFATTEREN
Jakob Brønnum (f. 1959) er uddannet teolog fra Aarhus Universitet og har været redaktør af Præsteforeningens Blad siden 1997. Han er lyriker, roman- og novelleforfatter, ligesom han har skrevet fagbøger og essays om musik, teologi og litteratur. Brønnum har skrevet en lang række bøger, der breder sig over mange genrer. Han har modtaget støtte fra Statens Kunstfond, og hans bøger er oversat til flere sprog. Siden 2023 har han også udgivet på engelsk. Han er en hyppigt anvendt foredragsholder og en flittig blogger.
