Mellem venner og fjender

299,95 kr.
Mellem venner og fjender – Antikken og kristendommen. En folkebog om Judasevangeliet, tidlig kristendom og gnosis
Eksistensen, 2008, Indbundet, 336 sider
ISBN 978 87 7457 455 2

Hvad er gnosticisme? Hvad er forholdet mellem gnosis og tidlig kristendom? Hvor hører det nyopdagede Judasevangelium hjemme? Er Judas virkelig en helt i skriftet? Hvorfor blev gnostikerne på et tidspunkt gjort til kristendommens kættere?

Emneord
Antikken

Hvad har Da Vinci Mysteriet med tidlig kristendom og gnosticisme at gøre? Det er spørgsmål som disse, der behandles indgående i denne bogs forskellige bidrag.

Der er tale om en folkebog, hvor førende nordiske forskere i gnosticisme og tidlig kristendom skriver den på skandinavisk hidtil mest dybdegående bog om emnet i et levende og tilgængeligt sprog.

– Endvidere bringes Judasevangeliet i nyoversættelse ved René Falkenberg.

Antikken og kristendommen, bind 6


Omtale
»Bortset fra det med, at det folkelige i mine øjne ikke er helt gennemført: er bogen fremragende. Kapitlerne er skrevet af en række kompetente folk, der i et frugtbart tværfagligt samarbejde mellem religionsvidenskab og teologi indkredser de temaer, der er relevante for at forstå Judasevangeliet og den sammenhæng, det bliver til i.« Mikkel Wold, Information

I serien Antikken & Kristendommen er tidligere udkommet: René Falkenberg m.fl. (red.): Perspektiver på Origenes’ Contra Celsum; Aage Pilgaard (red.): Apologetik i Det Nye Testamente; Jakob Engberg m.fl. (red.): Til forsvar for kristendommen – Tidlige kristne apologeter; Anders Klostergaard Petersen m.fl. (red.): Perspektiver på jødisk apologetik samt Gregor af Nyssa oversat af Jørgen Ledet Christiansen.