Øjeblikkets tredje tilstand

Af
Det Poetiske Bureaus Forlag, 2018, Hæftet, 364 sider

Hvad er Øjeblikkets tredje tilstand? Ja, hvad er overhovedet Øjeblikkets tilstand? Det er en digttrilogi af Jakob Brønnum som med det seneste bind får sin afslutning. Det er den største samlede, nyskrevne digtudgivelse på dansk. Trilogien består af: Porten til den indre by (2016, 336 sider), Nøjsomhedens tivoli (2017, 372 sider) og Øjeblikkets tredje tilstand (2018, 364 sider).

200,00 kr.
ELLER

Emneord

Beskrivelse

De tre bøger, der består af enkeltdigte føjet sammen i suiter eller større temaafsnit i den enkelte bog, søger, med en eksistentiel-livsfilosofisk indkredsning, billeder af det liv vi lever og ofte forgæves prøver at finde mening og sammenhæng i.

Øjeblikkets tredje tilstand er mere eksistentielt samlende end Porten til den indre by, hvor kernen er en art historisk, mediekritisk optakt og end Nøjsomhedens tivoli, som satirisk skildrer vores evne til at nøjes med det overfladiske liv og samtidig kalde det lykkeligt.

Bibliotekernes lektør skrev om Porten til den indre by: ”Klog, sjov og altfavnende digtsamling … om et menneskes søgen efter en mening i den ydre og indre virkelighed”, og om Nøjsomhedens tivoli hed det: ”Klog og underfundig digtsamling om livet, samfundet og hvad vi dog stiller op med det. En interessant og poetisk opsang om ikke at lade tilværelsen drukne i ligegyldigheder … En i flere henseender stor digtsamling … En bog man bliver klogere af at læse.”

Det Poetiske Bureaus Forlag,
Yderligere information ISBN: 97887, 1 udgave, 1 oplag, Hæftet, Det Poetiske Bureaus Forlag, 2018

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.