På vej mod en undrende folkekirke - E-bog

139,95 kr.
På vej mod en undrende folkekirke - E-bog – Kommunikation som eksistentielt mødested
Eksistensen, 2024, E-bog, ePub, 160 sider
ISBN 9788741010830

Hvordan kommunikerer folkekirken, og forstår modtagerne, hvad der bliver sagt? I bogen går forfatteren bag om kirkens kommunikation og afdækker både kirkens og ‘folkets’ mål og behov.

Links

Når folkekirken kommunikerer til folk uden for kirkens mure, er den én blandt mange stemmer og i konkurrence med andre meningsinstitutioner; tilbud i lokalavisen og på sociale medier om babysalmesang, højmesse og foredrag slås med tilbud fra biblioteket, aftenskolen og diverse foreninger om modtagerens opmærksomhed.

Særligt svært bliver det for folkekirken, når dens tilbud forsvinder i indforstået kirkesprog.

Måske griber kirkerne det forkert an? Forstår de de mennesker, der ikke befinder sig i kirken? Og hvordan kan der etableres en samtale?

Først og fremmest skal folkekirken begynde at tale med folk og ikke til folk. Det handler om, hvordan kommunikation virker, og om at tilpasse den til den verden, vi lever i. Bogen forsøger at bygge bro mellem folkekirken og den tid, vi lever i. Broen er kommunikation og eksistens. Og på den måde bliver kommunikation og kirkeliv ikke to uforenelige størrelser, men to verdener, der komplementerer hinanden – hvis de altså forstår hinanden.

Peter Brandt Baumgartner (f. 1987) er kandidat i Informationsvidenskab og Kulturformidling og er optaget af krydsfeltet

mellem kultur, kommunikation og kirke. Han har desuden været en del af den folkekirkelige debat i en årrække med både artikler og klummer.


Omtale

"Alle, der arbejder med kommunikation, kan blive klogere og dygtigere til deres arbejde af at læse bogen (...) Peter Brandt Baumgartner skriver ikke alene godt, han leverer også både analyser, indsigter og redskaber til læseren. [Den] vigtige og velskrevne bog kan gøre alle i folkekirken klogere på, hvordan man med kirkelig kommunikation kan brede budskabet ud og råbe fra tagene, at alle er elsket."

Kirke.dk