Platon - II
Med udgivelsen af andet bind følges op på det store projekt med den første samlede oversættelse i 80 år af Platons monumentale værk til moderne, mundret dansk.
Bind II indeholder dialogerne:
Statsmanden
Parmenides
Philebos
Symposion
Phaidros
Alkibiades
Den anden Alkibiades
Til hver dialog foreligger desuden indledning og gennemgang af tekstens disposition. Bindet indledes med et essay om forholdet mellem såkaldte falske og ægte Platondialoger og afsluttes med geografiske kort over den verden, dialogerne foregår i, samt et register over de personer, som optræder i teksterne. Platons samlede værker i ny oversættelse udarbejdes af omkring 30 af landets førende specialister inden for klassisk filologi og filosofi fordelt på tre generationer af forskere.
Omtale
”Fremragende … Smukt og kyndigt serveret” Bo Tao Michaëlis. Politiken
”Vellykket … Der er grund til at lykønske oversætterne” Ditlev Tamm. Berlingske Tidende
”Solid og beundringsværdig” Henrik Gade Jensen. Jyllands-Posten
”En filologisk bedrift” Jørgen Carlsen. Højskolebladet