Senil ulydighed - E-bog

»Jeg har elsket universitetet, lige siden jeg begyndte i 1967. Nu glæder jeg mig til at slippe ud af det. Engang var et universitet noget, der havde med dannelse, viden og lærdom at gøre, og nu er det en handelsskole, og dets værdigrundlag findes i ordene: Kontrol er bedre end tillid. Og så naturligvis fred og glæde og kulturforståelse.«

»Et nyt universitet, der ikke skal danne, men omdanne, skal naturligvis have en ny pædagogik, der er ren, dvs. renset for tradition, religion, nationalitet og historie. For at gøre det har staten ansat en masse pædagogiske ingeniører, hvis mål er at tilpasse den enkelte til kollektivet. Ren pædagogik vil her og kun her henvise til en pædagogik, der set udefra handler om sig selv, men som prætenderer at handle om praksis... Den pædagogiske diskurs avler endnu mere pædagogisk diskurs, og fra disse diskursfabrikker udsendes en række memoer – læring, vidensdeling, evaluering, supervision osv., hvis mål er, at de ukritisk kopieres i så mange passive og receptive bevidstheder som muligt. Der er få diskurser, der så blindt tror på fremskridtet som den pædagogiske. Der er få diskurser, der så let falder for moden som den pædagogiske. Jeg er kort sagt imod pædagogik.«