Småtingsafdelingen - E-bog

115,00 kr.
Eksistensen, 2020, E-bog, ePub, 200 sider
ISBN 9788741007588

Denne bog handler om meningen med tilværelsen.

Den handler om, hvad der sker med mennesket, med samfundet, når vi taber meningen af syne. Hvad der sker, når vi ikke kan kende forskel på småtingsafdelingen og sammenhængskraften.

Links

Det moderne menneske lever udspændt mellem aktivisme og apati. Det er i aktion fra morgen til aften, men omkostningen – eller årsagen – er eksistentiel dovenskab. Hvorfor findes jeg? Hvad skal jeg stille op med mig selv? Hvad sker der, når jeg dør? Hvad er meningen med livet? Hvad betyder det for mig selv og for fællesskabet, hvordan jeg opfører mig? Hvordan skiller jeg skidt fra kanel? Og betyder det overhovedet noget, at jeg er til?

Spørgsmålene burde hobe sig op og optage vores tid, men det gør de ikke. Meningsløsheden er ikke aktuel, fordi vores forbrug tilslører den, og den er således ikke noget problem. Vi er blevet ligeglade med livets mening.

 

OM FORFATTEREN

Jakob Brønnum (f. 1959) er uddannet teolog fra Aarhus Universitet og har været redaktør af Præsteforeningens Blad siden 1997. Han er lyriker, roman- og novelleforfatter, ligesom han har skrevet fagbøger og essays om musik, teologi og litteratur. Brønnum har skrevet en lang række bøger, der breder sig over mange genrer. Han har modtaget støtte fra Statens Kunstfond, og hans bøger er oversat til flere sprog. Siden 2023 har han også udgivet på engelsk. Han er en hyppigt anvendt foredragsholder og en flittig blogger.